Adfærdsdesign: “Skat, jeg begynder den sunde linje på mandag…”

Kender du følelsen:

Måske kunne man bare tage et lille stykke kage? Du har jo trods alt cyklet til arbejde. I virkeligheden er det nok også dumt at starte på en sund livsstil lige op til weekenden – du er overbevist!

“Skat, jeg begynder den sunde linje på mandag…”

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående situation, så skal du ikke være ked af det, det er helt normalt. Det skyldes ikke (kun) en kompromitteret viljestyrke, det er i høj grad et bevis på, at vi mennesker ikke er rationelle individer, og at vi derfor har svært ved at engagere os selv i fx behovsforskydning dvs. at opgive en sikker og omgående belønning (kage) til fordel for en mere usikker belønning i fremtiden (sund og veltrænet krop).

Er det dig der har bukserne på – eller hvem tager beslutningerne?

Antagelsen om, at menneskelig adfærd er baseret på en rationel beslutningsproces, har historisk set fundet anvendelse inden for mikroøkonomiens verden. I den virkelige verden er der dog ingen tvivl om, at menneskets beslutninger ikke udelukkende er baseret på rationelle overvejelser – hvis dette var tilfældet, ville vi ikke have livsstilssygdomme og afhængigheder, vi ville ikke have brug for marketing og forhandling, og vi ville ikke være påvirket af religion og andre højere magter. Men hvad er vores beslutningsproces så baseret på? Hvem tager så egentlig vores beslutninger?

Din hjerne bruger psykologiske “genveje”

Det korte svar på, hvem der tager dine beslutninger er selvfølgelig dig, men din beslutningsproces er påvirket af en række mere eller mindre ubevidste psykologiske “genveje” som giver din hjerne mulighed for at sortere i de tusindvis af indtryk, som du dagligt bliver udsat for. Forestil dig en verden, hvor vi skulle tage en rationel beslutning omkring alle varer og priser vi blev mødt af i et supermarked – vi ville aldrig komme ud derfra.

Nogle af de psykologiske “genveje”, som vi udnytter til at tage hurtige beslutninger kaldes “kognitiv bias”, hvilket refererer til systematiske afvigelser fra den rationelle beslutningsproces. Et eksempel på en sådan systematisk afvigelse kunne være påvirkningen af den gule farve i en købssituation, hvor vi med det samme antager, at et prisskilt med en gul markering henviser til et tilbud.

Adfærdsændringer kræver mere end bare gode argumenter

Det er netop disse kognitive bias’, som man inden for adfærdsdesign, behavioural science, nudging, behavioural economics (kært barn har mange navne) tager højde for, når man forsøger at skabe adfærdsændring. Det er selvfølgelig lidt mere komplekst end som sådan, men det betyder i sin simple form, at man ikke kun taler til den sunde fornuft, når man forsøger at påvirke den menneskelige adfærd, men at man også tager forbehold for de mange systematiske afvigelser, som vores hjerne foretager ganske automatisk.

Adfærdsændringer kræver således mere end blot gode argumenter, det er lige så vigtigt, hvis ikke mere vigtigt, at gøre sig overvejelser omkring den kontekst, som det gode argument gives i.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående indlæg, eller vil du høre mere om adfærdsdesign, er du velkommen til at kontakte os.