Vores digitale rejse

Fra traditionelt inkassoadvokatfirma til fin-tech virksomhed

Intellecto blev grundlagt i 2016 som et partnerskab mellem tekniske og juridiske ressourcer. Der blev bygget et inddrivelsessystem som virkede, men det var ikke godt nok. Vi ville have mere kontrol og fleksibilitet i vores forretning.

Vi tog derfor en hård beslutning om at opløse partnerskabet, starte helt forfra og gøre det hele selv. Med udgangspunkt i vores erfaringer, byggede vi et helt nyt system baseret på den nyeste teknologi.

Den dag vi besluttede os for at starte forfra selv, var den dag, hvor vi gik fra at være et traditionelt inkassoadvokatfirma til at være en fintech virksomhed.

Hvis man vil skabe noget nyt, skal man turde tage chancer

I Intellecto er vi ikke tynget af tunge legacy systemer eller “sådan har vi altid gjort det” mentalitet. Vi forsøger hele tiden at udfordre os selv og de tilgængelige teknologier. I forlængelse heraf bruger vi to forskellige databaser (MongoDB og Postgres), og vores data ligger i to hyperclouds (Amazon Web Services og Google Cloud Platform). På den måde kan vi hele tiden benchmarke løsningerne mod hinanden og sikre, at vi bruger den løsning, som er bedst til vores behov – ikke bare den nemme løsning.

Det kræver ikke meget mere tid eller penge at lave kontinuerlig benchmark, men det kræver noget teknisk overskud og en masse mod at sprede sit system ud på den måde.

Kreativitet og innovation kræver tid og plads

Innovation og kreativitet kan ikke skemalægges, det skal have tid og plads til at spire. Vores inddrivelsessystem er hele tiden i beta, vi udvikler og forbedrer det hver dag, så der er nok at tage sig til. Alligevel prioriterer vi, at udviklerne bruger ca 20% af deres tid på at kode funktioner og løsninger, som de selv vælger, og som de selv synes er sjove. Denne tilgang resulterer både i motiverede medarbejdere og innovative løsninger, der udfordrer status quo.

"Alligevel prioriterer vi, at udviklerne bruger ca 20% af deres tid på at kode funktioner og løsninger, som de selv vælger, og som de selv synes er sjove."

Lad os håndtere jeres dårligere betalere, så I kan holde fokus på jeres kerneforretning og bruge jeres energi der, hvor I skaber mest værdi!